Antenneforstærkning er en meget vigtig del af antennens videnstruktur, og det er naturligvis også en af de vigtige parametre for valg af antenne. Antenneforstærkningen spiller også en stor rolle i driftskvaliteten af kommunikationssystemet. Generelt afhænger forbedringen af forstærkningen hovedsageligt af at reducere den udstrålede lapbredde på det lodrette plan, samtidig med at den rundstrålende ydeevne bevares på det vandrette plan.
1. Definitionen af antenneforstærkning:
Forholdet mellem den udstrålede strømfluksitetstæthed for en antenne i en bestemt retning og den maksimale udstrålede strømfluksitetstæthed for referenceantennen ved den samme indgangseffekt.
→ Vær opmærksom på følgende punkter:
(1) Hvis det ikke er specielt markeret, refererer antenneforstærkningen til forstærkningen i den maksimale strålingsretning;
(2) Under de samme betingelser, jo højere gevinst, desto bedre retning, og jo længere radiobølgen bevæger sig, det vil sige, at dækningsafstanden stiger. Bølgehastighedens bredde vil dog ikke blive komprimeret, og jo smallere lap, hvilket resulterer i dårligere dækningens ensartethed.
(3) Antennen er en passiv enhed og kan ikke generere energi. Antenneforstærkning er bare evnen til effektivt at koncentrere energi til at udstråle eller modtage elektromagnetiske bølger i en bestemt retning.
2. Beregningsformel for antenneforstærkning
Vi kan forstå fra definitionen af antenneforstærkning, at antenneforstærkningen er tæt forbundet med antennemønsteret. Jo smallere hovedlappen er, jo mindre sidelappen er, og jo højere gevinst.
2.4 GHz22dBi bipolar/krydspolariseret MIMO parabolisk antenne
(1) For en parabolsk antenne kan følgende formel bruges til at tilnærme dens forstærkning:
G (dBi) = 10Lg {4.5 × (D/λ0)^2}
*Bemærk:
D: Parabolisk diameter
λ0: Central arbejdsbølgelængde
4.5: Statistiske empiriske data
2.4 GHz13dBi bipolar omnidirektionel MIMO antenne-N hunstik
(2) For en lodret rundstrålende antenne kan følgende formel også bruges til omtrentlig beregning:
G (dBi) = 10Lg {2L/λ0}
*Bemærk:
L: antennelængde
λ0: Central arbejdsbølgelængde
3. Få og overfør magt
Radiofrekvenssignalet fra radiosenderen transmitteres til antennen gennem føderen (kablet) og udstråles af antennen i form af elektromagnetiske bølger. Efter at den elektromagnetiske bølge ankommer til det modtagende sted, modtages den af antennen (kun en lille del af strømmen modtages) og sendes til radiomodtageren gennem føderen. Derfor er det i den trådløse netværksteknik meget vigtigt at beregne sendeenhedens sendeeffekt og antennens strålingsevne.
Radiobølgers sendeeffekt refererer til energien inden for et givet frekvensområde, og der er normalt to måle- eller målestandarder:
Effekt (W): I forhold til det lineære niveau på 1 watt (watt).
Gain (dBm): I forhold til 1 milliwatt (Milliwatt) proportionalt niveau.
→ De to udtryk kan konverteres til hinanden:
dBm = 10xlog (effekt mW)
mW = 10^[Gain dBm/10dBm]
I trådløse systemer bruges antenner til at konvertere strømbølger til elektromagnetiske bølger. Under konverteringsprocessen kan de transmitterede og modtagne signaler også "forstærkes". Målingen af denne energiforstærkning kaldes "Gain". Måleenheden for antenneforstærkning er "dBi".
Da den elektromagnetiske bølgeenergi i et trådløst system genereres af sendeenhedens transmissionsenergi og forstærkning af antennen, er det bedre at måle den transmitterede energi med den samme metriske forstærkning (dB), f.eks. sendeenheden er 100mW eller 20dBm; Gevinsten på er 10dBi, så:
Total emissionsenergi = emissionseffekt (dBm) + antenneforstærkning (dBi)
＝ 20dBm ＋ 10dBi
＝ 30dBm
Eller: = 1000mW ＝ 1W
[3dB -regel]
→ Hver dB er meget vigtig i "low power" -systemet, især "3dB -reglen" skal huskes.
Hver stigning eller reduktion af 3dB betyder, at effekten er fordoblet eller reduceret med det halve:
-3dB = 1/2 effekt
-6dB = 1/4 effekt
+3dB = 2x effekt
+6dB = 4x effekt
For eksempel er den trådløse transmissionseffekt på 100mW 20dBm, mens den trådløse transmissionseffekt på 50mW er 17dBm, og transmissionseffekten på 200mW er 23dBm.
Vores andet produkt:
